
Fra kontorbygning til et sted med ro
Det, der tidligere var en anonym kontorbygning, er i dag Huset GLOW - et sted, hvor arkitekturen falder naturligt ind i landskabet.
Mod nord vender huset mod adgangsvejen, mens det mod syd inviterer naturen tæt på. Her opstår et roligt og beskyttet rum, næsten som et refugium.
De tidligere blå, metalbeklædte karnapper er nu beklædt med træ, som giver huset et varmere og mere naturligt udtryk. De nye bygninger og pavilloner har samme profil, så hele området hænger sammen.


Naturen tættere på
Med tiden kommer der mindre bygninger og opholdssteder rundt om i landskabet, hvor du kan finde ro og opleve naturen fra forskellige vinkler.
Træbeklædningen fortsætter ind i huset som en ledetråd gennem gangene. Store vinduespartier fra gulv til loft åbner rummene mod omgivelserne, mens trælameller skaber læ, afskærmning og mere private rum.
Arkitekturen giver huset et nyt udtryk og skaber en blød overgang mellem inde og ude, så naturens ro kan mærkes i hele Huset GLOW.
Se Huset GlOW visualiseret
Videoen tager dig med rundt i Huset GLOW og viser, hvordan den tidligere kontorbygning er forvandlet til et hus, der åbner sig mod naturen.