
Behandler i Huset GLOW
Lene Bukart Rasmussen
Massør og yogalærer
I mit arbejde er jeg optaget af sammenhængen mellem krop og sind – og af, hvordan vi gennem kroppen, åndedrættet og nærværet kan skabe mere ro og balance.

Jeg har gennem mange år arbejdet med yoga, meditation, mindfulness og kropsligt nærvær og har i dag min egen klinik, LBR – Yoga, i Ringkøbing. Nu får du også mulighed for at møde mig i HUSET GLOW i Skjern, hvor jeg tilbyder Yin Yoga Massage og løbende afholder forskellige yoga-workshops.
I mit arbejde er jeg optaget af sammenhængen mellem krop og sind – og af, hvordan vi gennem kroppen, åndedrættet og nærværet kan skabe mere ro og balance.
Yin Yoga Massage er en rolig og individuelt tilpasset behandling, hvor jeg kombinerer elementer fra yin yoga med blid massage, stræk, åndedræt og arbejde med kroppens energipunkter.
Du kan komme til mig, hvis du oplever spændinger i kroppen, uro, tankemylder eller stress – eller ganske enkelt har brug for en pause og mere ro i kroppen.
Som yogalærer tilbyder jeg desuden workshops i mindre grupper med skiftende temaer. Det kan blandt andet være mindful yoga, åndedræt, meditation, restorativ yoga og fordybelse i kroppens og nervesystemets samspil.
Yoga, meditation og mindfulness har gennem en årrække været en væsentlig del af både mit personlige og faglige arbejde. Jeg har gennem seks år samarbejdet med Simon Vittus Jasper Hansen og modtager løbende supervision hos ham som en del af min fortsatte faglige fordybelse.
Fælles for både mine behandlinger og min undervisning er ro, nærvær og plads til det enkelte menneske.